Vær' med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til planoggis@frederikssund.dk el. Frederikssund Kommune, Plan & GIS, Torvet 2, 3600 Frederikssund







Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Dine kommentarer vil blive politisk behandlet, når høringsperioden er slut og offentligøres ved den endelige vedtagelse af planen.

Giv din mening til kende her og kom med indspark til planer, der er i høring

Forside : Temaer : Byudvikling : Stationsnærhed og parkering

Stationsnærhed og parkering

Bestemmelser

  1. Der udlægges stationsnære områder og kerneområder i Frederikssund by som vist på kortet.

  2. De stationsnære områder og kerneområder skal udnyttes til tæt og bymæssig bebyggelse og indrettes med henblik på at fremme forholdende for bløde trafikanter og den kollektive trafik.

  3. Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, skal efter Landsplandirektivet Fingerplanen placeres inden for de stationsnære områder og fortrinsvis inden for de stationsnære kerneområder. Disse byfunktioner omfatter bl.a. kontor- og service erhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, kulturinstitutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse og lignende.

  4. Bygninger til kontor- og serviceerhverv, der er større end 1.500 m2, skal som udgangspunkt placeres inden for de stationsnære kerneområder. Der kan planlægges for sådanne erhverv indenfor de øvrige, stationsnære områder, når der er en særlig, planmæssig begrundelse for det, og hensynet til at styrke den kollektive trafik sikres i planlægningen, f.eks. ved servicebusser til og fra stationen, firmacykelordninger, samt maksimalnorm for parkeringspladser indenfor de øvrige stationsnære område.

    Parkering

  5. Ved lokalplanlægning skal der medtages bestemmelser om parkeringsforhold, således at der sikres nødvendige arealer til parkering.

  6. I lokalplaner for de stationsnære områder i Frederikssund by og Vinge udlægges, og anlægges inden ibrugtagning, et parkeringsareal som angivet i nedenstående tabel. 

    Parkeringareal Type
    0,6 bil pr. bolig Etagebolig
    1 bil pr. bolig Øvrig bolig
    Mindst 1 bil pr. 25 m2 butiksetageareal Butikker1
    Mindst 1 bil pr. 50 m2 erhvervsetageareal Kontorerhverv, institutioner, liberale erhverv, administration, service, lettere industri- og håndværksvirksomheder og lign.2
    1 For stationsnære områder i Frederikssund by kan udlægget af parkeringspladser i lokalplaner kan dog fastsættes til mindre end 1 bil pr. 25 m2 butiksetageareal på baggrund af en konkret vurdering.
    2 For stationsnære områder i Frederikssund by kan udlægget af parkeringspladser i lokalplaner kan dog fastsættes til mindre end 1 bil pr. 50 m2 erhvervsetageareal på baggrund af en konkret vurdering.

  7. For stationsnære områder i Frederikssund by kan lokalplaner indeholde bestemmelser om at bilparkering kan etableres på egen grund eller tilkøbes på anden matrikel. Parkering på anden matrikel tinglyses på begge matrikler. Der kan tillades dobbeltudnyttelse af parkeringspladser i lokalplaner, hvis der er 30 – 90 % boligareal og den øvrige anvendelse omfatter butik og erhverv.

  8. Ved lokalplanlægning udenfor de stationsnære områder, skal der udlægges parkeringsareal som angivet i nedenstående tabel.

    Parkeringareal Type
    Mindst 2 biler pr. bolig Åbenlav parcelhusbebyggelse3
    Mindst 1,5 bil pr. bolig Tæt-lav boligbebyggelse3
    Mindst 1,5 bil pr. bolig Etagehusbebyggelse3
    Mindst 1 bil pr. 25 m2 butiksetageareal Butikker
    Mindst 1 bil pr. 25 m2 erhvervsetageareal Kontorerhverv, institutioner, liberale erhverv, administration, service, lettere industri- og håndværksvirksomheder og lign.
    Mindst 1 bil pr. 100 m2 erhvervsetageareal Erhvervsområder til industrivirksomheder4

    3 Der skal ved byggeriets ibrugtagning være anlagt mindst 1 p-plads pr. bolig.
    4 Ved lokalplanlægning, hvor nye erhvervsområder større end 5 ha inddrages i byzone, skal der i lokalplanen tages stilling til, om der skal udlægges areal til lastbilparkering med henblik på at undgå lastbilparkering i boligområder. I det omfang de specifikke rammer for lokalplanlægningen indeholder bestemmelser om antallet af parkeringspladser for de konkrete anvendelser tilsidesættes de ovennævnte generelle bestemmelser.


    Cykelparkering

  9. Ved lokalplanlægning skal der udlægges areal til cykelparkering svarende til:
    • Mindst 2 cykelpladser pr. tæt-lav/etagebolig.
    • 2 cykelpladser pr. 100 m2 butik.
    • 2 cykelpladser pr. 100 m2 kontor/liberalt erhverv.

  10. For andre funktioner, såsom skoler, institutioner, kulturbyggeri og sportsanlæg, skal der udlægges et areal til cykelparkering, som fastsættes på baggrund af en konkret vurdering.

  11. Hvor der ikke er fastsat bestemmelser i lokalplanlægning og lignende, gælder de ovenstående mindstekrav til cykelparkering.