Vær' med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til planoggis@frederikssund.dk el. Frederikssund Kommune, Plan & GIS, Torvet 2, 3600 Frederikssund







Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Dine kommentarer vil blive politisk behandlet, når høringsperioden er slut og offentligøres ved den endelige vedtagelse af planen.

Giv din mening til kende her og kom med indspark til planer, der er i høring

Forside : Miljø : Veje

Veje

PLANFORSLAG
Der reserveres areal til en evt. fremtidig direkte forbindelse fra Landerslevvej til Fjordforbindelsen. Reservationer til en forlængelse af Holmensvej og en forbindelse fra Kalvøvej til Marbækvej udgår.

MILJØSTATUS
De reserverede arealer til en forbindelse fra Landerslevvej til Fjordforbindelsen ligger i dag overvejende som landbrugsjord. Hovedparten af arealerne er udpeget som skovrejsningsområde. Arealerne ligger i landskabskarakterområde 2, og hovedparten ligger indenfor delområde M12, som har det strategiske mål "ændre". Der er registreret et beskyttet dige samt jordforurening i området. Arealerne er område med særlige drikkevandsinteresser. En del af området ligger indenfor indvindingsområde. En lille del af området er følsomt indvindingsområde og boringsnært beskyttelsesområde.

Reservationen til en forlængelse af Holmensvej krydser et rekreativt område.

Reservationen til forbindelse fra Kalvøvej til Marbækvej krydser ligeledes et rekreativt område.

MILJØMÅL
Byrådets vision for Frederikssund Kommune, som blev formuleret i forbindelse med planstrategiarbejdet lyder:

Stærke forbindelser til København og resten af verden
Vejdirektoratet er i gang med at bygge en ny motortrafikvej – Fjordforbindelsen Frederikssund – som skal forbedre adgangen fra Hornsherred til København. Motortrafikvejen, som omfatter en ny bro over Roskilde Fjord, vil sikre at alle dele af kommunen får hurtig vejadgang til hovedstadsområdet. Fjordforbindelsen Frederikssund skal stå klar i 2019. Derudover har Folketinget besluttet at bygge en motorvej til Frederikssund. De første to etaper er bygget og kommunen presser på for at få bygget den tredje og sidste etape til Frederikssund snart. Frederikssund har desuden direkte S-togsforbindelse til København og er koblet på supercykelstisystemet i hovedstadsområdet.

INDVIRKNING OG PLANLAGTE FORANSTALTNINGER

Trafikal tilgængelighed, udviklingsmuligheder, adgang til service, uddannelse og arbejde, trafiksikkerhed
Etablering af en direkte forbindelse fra Landerslevvej til Fjordforbindelsen vil forbedre kommunens forbindelser til hovedstadsområdet og give nye udviklingsmuligheder i kommunen. Adgangen til service, uddannelse og arbejde vil blive forbedret. Forbindelsen vil trække yderligere trafik gennem Landerslev, men til gengæld mindske trafikken i den nordlige del af Lyngerup, ad Hovedgaden i Jægerspris og ad Hyllestedvejen, som er krydsningspunkt for skoleelever der skal fra Gerlev til Jægerspris. Samlet set vil trafiksikkerheden forbedres. 

Støj og vibrationer mv.
Ved etablering af en direkte forbindelse fra Landerslevvej til Fjordforbindelsen vil støj og vibrationer øges i Landerslev og mindskes i den nordlige del af Lyngerup.

Arealforbrug, skovrejsning, grønne strukturer
Etablering af en direkte forbindelse fra Landerslevvej til Fjordforbindelsen vil lægge beslag på landbrugsareal. I forbindelse med reservationen indskrænkes skovrejsningsområdet nord for Lyngerup, således at der ikke ved en senere anlægsbeslutning kan opstå konflikt med skovinteresser. Ved den konkrete planlægning for vejforbindelsen tages stilling til hvor en evt. kommende stiforbindelse i den grønne struktur føres over den direkte forbindelse fra Landerslevvej til Fjordforbindelsen.

Grundvand
Ved etablering af en direkte forbindelse fra Landerslevvej til Fjordforbindelsen skal det sikres at der tages hensyn til grundvandsinteresserne i området.

0-ALTERNATIV
Hvis reservationen til en direkte forbindelse fra Landerslev til Fjordforbindelsen ikke gennemføres kan der opstå hindringer for en senere etablering af forbindelsen. Ophævelse af reservationerne til forlængelse af Holmensvej og Kalvøvej vil ikke give væsentlige nye muligheder for arealerne, da de allerede er båndlagte som rekreative arealer. Det vurderes imidlertid rigtigst at ophæve reservationerne, da disse ikke mere indgår i kommunens trafikplanlægning.